Sund Sex Skolen

Om Sund Sex Skolen

Temadage for undervisere

Tidsbestilling

Brevkasse

Dette spørgsmål er stillet anonymt til sexologen på SundSexSkolen.dk.
Har du lyst til at stille et spørgsmål? Gør det her.

Besvaret d. 13/09/2009      Alder: 47      Køn: Dreng

Overskrift: udflåd ved rejsning

Spørgsmål:
Ja det lyder underligt at jeg ikke ved mere om disse ting. Jeg ved godt at det tager af med alderen - meen da ikke helt sådan pludseligt -
På det seneste har jeg ikke været i stand til at gennemføre et samleje på trods af at jeg er vældig ophidset, den taber simpelthen rejsningen.
Den bliver heller ikke rigtig stiv og fast mere.
Det hele er begyndt med at når jeg fik rejsning så begyndte der at komme noget klar vædske ud af penis, og når det kommer falder rejsningentotalt og der ligger konen og jeg og er ophidsede og skuffede tilbage for vi når ikke selve samlejet og jeg må gøre hende færdig på anden vis.
Jeg har ikke tidligere lagt mærke til den vædske, den er uden lugt og helt glasklar men meget fedtet.
Jeg ved godt at havde jeg været en pige ville det være helt normalt - er det også det for mænd?
Kan min pludselige impotens hænge sammen med dette?
Jeg har til for kort tid siden kunne fornøje konen flere timer uden at den er faldet, og vil gerne kunne det igen. Jeg håber I kan svare på dette da jeg ikke er skrækslagen for læger.

Svar:
Hej !
Det er meget normalt, at der kan komme noget "udflåd" ud af penis - det er noget af sædvæsken, der begynder at ligge klar i sædkanalen når man bliver seksuelt opstemt. Men jeg har aldrig hørt at det kunne have en sammenhæng med rejsningen, det tror jeg ikke det kan have - men jeg ved jo ikke alt...........
Når du sådan pludselig får rejsningsproblemer, så er det vigtigt, at du taler med din læge om det, da det KAN være første tegn på andre sygdomme i kroppen (sukkersyge, forhøjet blodtryk, mm..... som bliver for omfattende her)og også for at høre om han kan hjælpe hvis du ønsker det.
Rejsningsproblemer kan skyldes rigtig mange ting - ofte er der også noget psykisk i det - hos unge er det oftest præstationsangst eller måske for meget alkohol??? og i din alder kan det også sagtens være psykisk betinget, men det er vigtigt at blive undersøgt fysisk først før du måske opsøger en terapeut - fx en sexolog. Hvis du er ryger eller på andre måder er disponeret for at få åreforkalkning, så kan det også være en medvirkende årsag.
Det er et meget almindelig "problem" og oftest kan det løses enten med medicin eller en kombination at terapi og medicin eller terapeutisk alene, hvis du og din kone vil arbejde med det og ønsker at det skal blive godt.Så lad være med at "give op" - Held og lykke.....
Hilsener fra Rikke www.rikkethor.dk


For at gå tilbage til listen med spørgsmål klik her eller brug tilbage-knappen i din browser.

Sund Sex Skolen - sundsex@sundsexskolen.dk - www.sundsexskolen.dk - Tlf. 6223 4070 Hverdage kl. 9 – 13