Om Sund Sex Skolen
Temadage for undervisere
Tidsbestilling
|
Brevkasse
Dette spørgsmål er stillet anonymt til sexologen på SundSexSkolen.dk.
Har du lyst til at stille et spørgsmål? Gør det her.
Besvaret d. 14/12/2009 Alder: 20
Køn: Dreng
Overskrift: Skal jeg skrive til hende?
Spørgsmål: Jeg har et stort problem. Jeg er 20 år gammel, og for præcis et år siden, slog mig og min kæreste op.. Det var utrolig hårdt, og grunden til vi slog op, var at hun ikke havde det godt. Hun var meget ked af det grundet min opførsel. Der var mig der slog op, over en bagatel, og da jeg fortrød og ville have hende tilbage, sagde hun nej. Rimelig enkelt.
Der er som sagt, gået et år, uden vi har set hinanden. Nogle gange ringer jeg til hende for at sige hej, og vi ender som regel med at snakke i 3 til 4 timer på en dag. Ingen af os vil sige farvel. Skrev til hende forleden, hvor vi snakkede frem og tilbage, og hun fortalte mig at hun kommet videre, men hun nok aldrig kommer over mig. Jeg skrev at det måtte være et tegn, da jeg har det på samme måde, og at vi måtte prøve igen. Hun svarer "nej, der var for mange problemer". Det havde hun ret i. Men hun kender ikke grunden til de problemer..
Vi var kun sammen et halvt år, og efter 4 måneder gik jeg i seng med en anden. Det var her, det gik ned af bakke. Jeg havde det dårligt når jeg så hende. Af ren skyldfølelse. Jeg blev meget negativ, da jeg ikke kunne leve med mig selv. Når vi havde haft sex, kunne jeg få kvalme over mig selv, og at jeg bød en jeg elskede højere end noget andet, at blive hos hende. Jeg skabte tit problemer, da jeg ville have at vi skulle slå op. Jeg kunne som sagt ikke holde mig selv ud, og jeg vidste at vi skulle stoppe. Jeg kunne ikke holde skylden ud. Hver gang vi kyssede, eller hun smilede.. Det var også grunden til at jeg slog op. En bagatel, vi var oppe og skændes over, og jeg gjorde det forbi. Det var for mig, den letteste måde for mig.
Der gik måneder hvor jeg græd. Jeg var sønderknust indvendigt. Kunne ikke fungere. Hun har fortalt at hun også havde det sådan i lang tid efter.
Hun var min første kærlighed, og her præcis 1 år efter, kan jeg stadig græde hvis jeg tænker meget på hende. Jeg KAN ikke komme videre. Jeg har det som, om at vi skal være sammen på et tidspunkt. Jeg har heller ikke lyst til at komme videre tror jeg. Det gør mig ked af det, når jeg er ved at glemme hvordan, den pige, jeg var sammen med konstant i 7 måneder ser ud, grinte, og hvordan vi var sammen.
Så jeg har tænkt meget over det her. Hun har fortalt hun tænker på mig tit. Hver dag.
Til mit spørgsmål.
jeg har tænkt over, om jeg skulle tage en snak med hende (tænkte at skrive et brev, da det er meget mere personligt. Ingen af os, har lyst til at mødes med hinanden, da det vil være for hårdt) hvor jeg fortæller hende hvorfor jeg var sådan. Hvorfor det gik galt til sidst, og få hende til at tilgive mig.. Men men men. Hun betyder jo meget for mig, og derfor har jeg ikke lyst til at såre hende mere end nødvendigt. Det er derfor jeg ikke har fortalt hende det endnu. For hvis hun stadig siger nej, har jeg jo såret en person utrolig meget.
Hvad tror du chancerne er for at hun tilgiver mig? Skal jeg give det et skud, eller skal jeg bare lade det være, og vente på at sorgen går over (ved ikke om jeg kan)?
Undskylder at det blev lidt langt.. Hilsen xx
Svar: Hej xx!
Ja det lyder som om I ikke er færdige med hinanden....... eller I i hvert tilfælde kan have glæde af at kende hinanden på en eller anden måde. Det lyder som om, det, der er sket, hvor du var i seng med en anden - VIRKELIG har påvirket dig helt enormt, og jeg synes du skal se på hvorfor det har gjort det??? var det "bare" en enkelt gang du var sammen med en anden, som jo ikke behøver være noget, der "vælter" hele verden, hvis det ikke er noget man har tænkt sig at gentage eller gå og "luske" med bag den andens ryg..... for så tror jeg nogle gange det er bedst bare at arbejde med det i sig selv, og ikke fortælle det.Måske har du hørt eller oplevet noget før i dit liv hvor nogle har været utro på en dårlig måde, og du synes du er den forfærdeligste person i verden fordi du har gjort det samme?????? og du derfor synes det er så forfærdeligt, hvis du forstår hvad jeg mener.... jeg kender dig jo ikke... Men hvis du er meget påvirket af det, så vil du jo nok ikke kunne være kæreste med hende igen eller være sammen med hende uden at du får bearbejdet det på en eller anden måde. Måske er det er god ide, at skrive et brev til hende og fortælle hende det, - måske skal du fortælle det i en "let" udgave dvs ikke fortælle en masse detaljer om hvad du gjorde osv med den anden pige, men bare skrive kort at det intet betød for dig og det netop var hende (din kæreste) som du så gerne ville være sammen med, osv............... Det ville jo også forklare hvorfor du måske nærmest "opfandt" skænderier i jeres forhold og havde "kvalme" over dig selv - og det vil jo kunne sætte nogle ting på plads i hendes hoved. Måske synes hun ikke det er så slemt det du gjorde??? men jeg kender ikke hendes indstilling til tingene, det er jo meget forskelligt, men de fleste ville jo nok kunne bære over med noget, som er længe siden og hvis du fortæller det på en god måde................
Ja så du må lige overveje det med dig selv igen......... og måske skrive......... under alle omstændigheder er det en god ide, at du får sat ord på det hele, - både ved at skrive her - og måske tale med en god ven??? og så MÅSKE skrive til hende !!??
Held og lykke med det..
Hilsener fra Rikke
For at gå tilbage til listen med spørgsmål klik her eller brug tilbage-knappen i din browser.
|