Sund Sex Skolen


Om Sund Sex Skolen

Undervisning for voksne

Tidsbestilling

Brevkasse

Dette spørgsmål er stillet anonymt til sexologen på SundSexSkolen.dk.
Har du lyst til at stille et spørgsmål? Gør det her.


Besvaret d. 20/03/2010      Alder: 20      Køn: Pige

Indtagelse af for mange fortrydelsespiller på kort tid - hvilket bivirkninger har det?

Spørgsmål:

Hej, Jeg er i de sidste par måneder blevet sexuelt aktiv med min kæreste, hvilket også har betydet mange indtagelser af fortrydelsespiller, da jeg ikke kan lide følelsen af kondom og ikke rigtig har kunne tage mig sammen, og få skaffet p-piller. Ved godt det er gevaldigt dumt, og det er også noget jeg prompte vil lave om på men indtil da, vil jeg virkelig gerne få min nervøsitet på plads angående hvad der sker med min krop nu. Jeg har i den senere tid fået mange mavesmerter hvilket jeg fandt meget normalt da jeg normalt har lidt mavesmerter inden menstruation og under min menstruation, men her i de sidste 2 uger har jeg blødt non-stop dog ikke hvad der svarer til en normal menstruation. Jeg fik min menstruation d. 12.-13., og jeg bløder normalt i 4-5 dage. Siden min menstruation, bløder jeg lidt hver dag. Prøvede at finde et svar på nettet, og det er her hvor jeg blev endnu mere nervøs, da alle de andre piger spurgte til hvorfor de ikke bløder efter indtagelse af fortydelsespillen? Jeg har også haft andre bivirkninger, såsom bumser, hovedpine og så de ovennævnte smerter og blødning. Jeg håber I kan give mig et svar om hvad der sker med min krop. Mvh, Den nærvøse og lidt forvirret pige.


Svar:

Hej !

Det er ikke så sundt for ens krop at tage en masse fortrydelsespiller, da der kan "gå kuk" i ens menstruationer og det kan give blødning og mavesmerter osv. som du beskriver, da fortrydelsespiller indeholder en hel masse hormoner.

Men hvis du nu går over til noget andet prævention - så falder det hele sandsynligvis hurtigt på plads igen, og der er nok ikke sket noget ved det.

Men jeg synes du skal tage og få en tid enten hos din læge eller på en præventionsklinik - hvis du bor tæt ved Odense kan du jo bestille en tid der  ma - ons - fre kl. 15-18 på telefon 6375 7570.

Der kan du tale med dem om dit menstruationsmønster, blødninger og smerter nu, og snakke med dem om p-piller, p-plaster eller hvad du nu foretrækker - læs om det på siderne her på hjemmesiden under beskyttelse inden du tager derhen, så du har overvejet lidt inden, hvad du kunne tænke dig.

Men du skal ikke være så nervøs - hellere få handlet på det og bestilt en tid hos lægen eller præventionsklinikken (på præventionsklinikken får du iøvrigt ofte gratis prævention til 3 måneder første gang du kommer), så du kan få styr på din krop igen.

Det er også vigtigt at du bliver undersøgt, så lægen jo også kan se om du måske fejler noget - hvilket jeg har svært ved at vurdere over en mail - men ikke umiddelbart tror - men alligevel...

Og det er jo det vi har læger til.....

Held og lykke med at finde frem til en god præventionsform, så du - igen -  kan nyde at dyrke sex med din kæreste!

Hilsener fra Rikke


For at gå tilbage til listen med spørgsmål klik her eller brug tilbage-knappen i din browser.

Sund Sex Skolen - sundsex@sundsexskolen.dk - www.sundsexskolen.dk - Tlf. 6223 4070 Hverdage kl. 9 – 13