Sund Sex Skolen

Om Sund Sex Skolen

Temadage for undervisere

Tidsbestilling

Brevkasse

Dette spørgsmål er stillet anonymt til sexologen på SundSexSkolen.dk.
Har du lyst til at stille et spørgsmål? Gør det her.

Besvaret d. 08/10/2008      Alder: 14      Køn: Dreng

Overskrift: hjælp?! Jeg får "stiv på" 7 gange om dagen.

Spørgsmål:
hej ! jeg har et problem? jeg får stiv på mindst 7 gange om dagen ! ikke fordi jeg ligefrem ser eller tænker på en pige ? jeg får det bare?! jeg kan stå og snakke med min lære eller mine venner og så lige pludselig så er der noget der bevæger sig dernede ? er det noget jeg kan gøre noget ved? eller er det helt normalt for drenge i min alder?

Svar:
Hej !
Du er ganske normal! jeg har talt med drenge, der får "stivert" når de laver matematikopgaver eller andre "kedelige" ting - det sker bare. Sådan er det ind imellem at være dreng!
Det behøver ikke at have noget med sex-tanker at gøre. Man får også rejsning hver nat hver gang man drømmer - altså ca. 5 gange pr. nat. Og det er alle drømme (undtagen mareridt) der giver rejsning.
Den "øver " sig bare.
Det plejer at aftage lidt med alderen - for de fleste.
Nogle tager stramme underbukser på og lægger den op ad maven, så ses det ikke så meget udenpå bukserne.
Og ofte ser man det nu mest selv - andre kigger jo ikke på bukserne - men mere ind i øjnene.
Håber du kan bruge svaret ellers skriv igen!
Hilsener fra Rikke


For at gå tilbage til listen med spørgsmål klik her eller brug tilbage-knappen i din browser.

Sund Sex Skolen - sundsex@sundsexskolen.dk - www.sundsexskolen.dk - Tlf. 6223 4070 Hverdage kl. 9 – 13