Brevkasse
Dette spørgsmål er stillet anonymt til sexologen på SundSexSkolen.dk.
Har du lyst til at stille et spørgsmål? Gør det her.
Besvaret d. 17/06/2010 Alder: 16
Køn: Pige
Overskrift: uregelmæssig menstruation
Spørgsmål: Hej Sund sex skolen. jeg er en pige på 16, der har haft menstruation siden jeg var en 12-13 år gammel. Jeg skriver fordi jeg nu her ikke har haft menstruation i 2 måneder. Min menstruation er normalt meget regelmæssig, bortset fra en periode da jeg var 14 hvor jeg ikke fik den i 6 måneder. Før det kom den også kun ca. hver anden måned. men efter de 6 måneder har jeg fået min menstruation hver måned. I løbet af de sidste par uger har jeg to gange, med en uge imellem, blødt lidt lige pludseligt. Den ene af gangene skete igår og jeg har lige siden haft brunt udflåd. kh anonym. ps. jeg ved ikke om det har nogen betydning, men jeg har aldrig haft sex.
Svar: Hej !
De første 2-3 år man har menstruation kan den være meget uregelmæssig - og det er jo lige godt 3 år siden du startede med menstruationer, så det kan godt stadig være det. Det kan også skyldes, at du har været meget stresset eller ked af det eller har været ude at rejse, tabt dig meget eller taget meget på i vægt eller andre ting i dit liv - for det kan rykke menstruationen.
Se om det fortsætter og ellers kan du altid lige høre din læge om der kunne være noget han/hun skulle checke. Du kan jo ikke være gravid, hvis du ikke har haft sex. Hvis du har ondt i underlivet kan du have en infektion - og det kan også give uregelmæssig menstruation - og så skal du selvfølegelig ogå ses af en læge.
Så det er hvad jeg kan "komme med " over brevkassen her.... held og lykke!
Hilsener fra Rikke
For at gå tilbage til listen med spørgsmål klik her eller brug tilbage-knappen i din browser.
|