Sund Sex Skolen


Om Sund Sex Skolen

Undervisning for voksne

Tidsbestilling

Brevkasse

Dette spørgsmål er stillet anonymt til sexologen på SundSexSkolen.dk.
Har du lyst til at stille et spørgsmål? Gør det her.


Besvaret d. 25/10/2015      Alder: 27      Køn: Pige

Nervøs ved spiraloplæg mv

Spørgsmål:

Jeg skal snart have langt en hormonspiral op, på en gynækologisk afdeling, fordi jeg bløder meget. Jeg er ret nervøs for dette. Jeg er jomfru. Jeg har ringet til afdelingen.Det var ikke en god oplevelse. Den sygepl jeg talte med grinede af mig, da jeg kom frem med, at jeg er en smule flov, men ikke mindst nervøs over, at skulle derind. Jeg kender godt lægen (kvindelig)der skal gøre det. Men hun er sådan meget "frisk" og lyttede heller ikke på, da jeg sagde, at det er noget jeg er meget nervøs for. Hvordan kan jeg forberede mig til det? Jeg får taget de der celleprøve kontroller og synes det er ubehageligt og meget underligt at ligge der, så alle kan se. Lægen spurgte, om jeg havde haft samleje og da jeg svarede "nej" så sagde hun efterfølgende nogle ord om, at det var "underligt" i min "høje alder" og spurgte, om jeg ikke synes jeg skulle i terapi!??! Og om jeg var asexuel! Jeg har bare ikke fundet en sød fyr jeg er tryg ved og jeg synes det er en stor ting at skulle have sex, modsat mine veninder. Jeg er kommet til at føle mig meget "unormal" og jeg er ked af, at ingen viser mig respekt


Svar:

Hej - jeg kan nok ikke hjælpe dig så meget, andet end at bakke dig op i, at du jo ikke er unormal, og at man ikke "skal" have lyst til at have sex med andre - før man selv er klar.

Når du kommer derind på afdelingen, så sig, at du er nervøs for at få den sat op, og har svært ved at slappe af - og at de skal sige hvad de gør osv. og give dig tid.

De plejer at være meget søde, når man siger det, - det kan jo også være, at det er nogle helt andre, end dem, du nu har talt med.

Din egen læe kan du jo skifte, hvis du ikke synes han/hun er god.

Så held og lykke med det.

Hilsener fra Rikke


For at gå tilbage til listen med spørgsmål klik her eller brug tilbage-knappen i din browser.

Sund Sex Skolen - sundsex@sundsexskolen.dk - www.sundsexskolen.dk - Tlf. 6223 4070 Hverdage kl. 9 – 13