Sund Sex Skolen


Om Sund Sex Skolen

Undervisning for voksne

Tidsbestilling

Brevkasse

Dette spørgsmål er stillet anonymt til sexologen på SundSexSkolen.dk.
Har du lyst til at stille et spørgsmål? Gør det her.


Besvaret d. 25/02/2016      Alder: 15      Køn: Dreng

Min kæreste må ikke sove sammen og har ikke lyst til sex?

Spørgsmål:

Jeg har været sammen med en pige i et halvt år. Hun er 16 år. Hun må ikke sove sammen for hendes mor og det er bare noget jeg ikke kan gøre noget ved eller er det?. Hun har næsten ikke snakket mere med hendes mor om det når hendes mor har sagt nej, men skal jeg blande mig mere. Jeg synes nemlig godt at hun kunne snakke med hendes mor om det med sex og alt sådan noget, er bare bange for at hun bliver sur hvis jeg beder hende om det eller nævner det for hende. Hendes mor er også begyndt at sige at vi ikke må være sammen fordi at hun mener at hendes datter er "træt" og jeg ved ikke hvorfor, det virker på en måde som om at hun ikke har lyst til at vi er sammen men min kæreste siger bare at hendes mor ikke gider at køre hende hele tiden men vi havde ikke været sammen i en uge. Nogle gange tænker jeg også bare om det er mig der er noget i vejen med? det virker lidt som om at min kæreste er lidt ligeglad, hun har godt nok givet udtryk for at hun har lyst men det virker egentligt som om at det ikke gør hende noget. Skal jeg bare lade vær med at blande mig eller hvad? min mor har også givet udtryk for at hun synes at det er lige rigeligt. Det er også mærkeligt at min kærestes mor ikke kan tænke på den gang hun var ung. Håber at det er okay at der er to ting. Min kæreste og jeg har flere gange snakket om sex men hun siger at hun ikke synes at der er nogen grund til det og det acceptere jeg selvfølgelig. Når vi så er sammen hygger vi os og for cirka tre fire måneder siden begyndte jeg at give hende finger uden på bukserne og hun får op til flere orgasmer når vi er sammen og hun tager også på mig i skridtet og vi "boller" med tøj på og det er selvfølgelig dejligt men jeg vil virkelig gerne gå lidt videre. Det gør mig virkelig forivret fordi at når hun gerne vil være med til det vi gør bliver jeg også lidt i tvivl om om hun gør det for min skyld men det siger hun at hun ikke gør. Så snakkede vi lidt om ikke at gøre det vær gang vi var sammen fordi det gør vi. Så da vi var sammen prøvede jeg at lade vær med at begynde at give hende finger men hun tog min hånd ned til hendes skridt og gjorde udtryk for at hun havde lyst til det og derfor kan jeg bare ikke forstå hvorfor at hun så ikke vil gøre det uden tøj på?


Svar:

Hej - jeg kan godt se, at det er svært for dig, fordi du har meget lyst til, at det går lidt hurtigere, med at I har sex med hinanden uden tøj på. Jeg tror bare, at du bliver nødt til at vente til pigen selv giver udtryk for, at hun er klar - både til at gå skridtet videre og også til at sige noget mere til sin mor. Måske synes pigen ikke helt at hun er klar. Jeg synes, at den eneste måde du kan komme videre på er, at tale med hende ind imellem om det I laver og det du har lyst til, samt spørge hvad hun har lyst til, samt også tale med hende om beskyttelse - kondomer fx - og så have tålmodighed, selvom jeg ved, at det kan være rigtig svært. Prøv at nyde alt det andet I kan lave sammen (og også jeres seksuelle berøringer/orgasmer osv med tøj på) og prøv måske at onanere  nogle gange inden du skal se hende, så "trykket" ikke er så stort. 

Det er nok de råd jeg kan komme med lige nu, - men ellers skriv igen. Held og lykke med det. Mange hilsener fra Rikke


For at gå tilbage til listen med spørgsmål klik her eller brug tilbage-knappen i din browser.

Sund Sex Skolen - sundsex@sundsexskolen.dk - www.sundsexskolen.dk - Tlf. 6223 4070 Hverdage kl. 9 – 13