Sund Sex Skolen

Om Sund Sex Skolen

Temadage for undervisere

Tidsbestilling

Brevkasse

Dette spørgsmål er stillet anonymt til sexologen på SundSexSkolen.dk.
Har du lyst til at stille et spørgsmål? Gør det her.

Besvaret d. 18/05/2009      Alder: 13      Køn: Pige

Overskrift: Hvornår skal man begynde med at have sex?! 15 år?

Spørgsmål:
Hej Rikke. Gælder reglen om at man først skal gå i seng med en når man ikke kan lade være længere, også hvis man er under 15? Eller er det kun hvis man er 15 eller derover? Knus N

Svar:
Hej!
Ja det er jo et godt spørgsmål. Man skal jo ifølge loven være 15 år før man har sex med nogen, og hvis man er over 15 og går i seng med en under 15, så kan man blive anmeldt og straffet.
Der er jo nogle, der har lyst og "ikke kan lade være" inden de er 15, og der vil jeg jo sige, at det i hvert tilfælde er vigtigt, at man mærker rigtig meget efter om det er det rigtige at begynde med at have sex inden man er 15 år.
Det kan måske være svært at gennemskue om det er en god ide, men man kan jo prøve at spørge sig selv, om man gør det af egen indre lyst, eller fordi "alle de andre har prøvet det" eller man bliver presset af en evt. partner/kæreste.
Og det skal jo så helst være af den første grund synes jeg - at man gør det af egen indre lyst, og synes det er en sød partner man gerne vil være sammen med.
Selvfølgelig skal man så også tænke over at bruge prævention, både mod kønssygdomme og graviditet : ) : )
Håber det var svar nok, ellers spørg igen.
Mange hilsener fra Rikke


For at gå tilbage til listen med spørgsmål klik her eller brug tilbage-knappen i din browser.

Sund Sex Skolen - sundsex@sundsexskolen.dk - www.sundsexskolen.dk - Tlf. 6223 4070 Hverdage kl. 9 – 13