Sund Sex Skolen


Om Sund Sex Skolen

Undervisning for voksne

Tidsbestilling

Kønssygdomme Kondomer P-piller, plaster m.m.
Spiral og pessar Fortrydelsespiller og abort

Kønssygdomme....

- eller sexsygdomme er bare DØDSYGT at få.
Og det er IKKE kun ”de andre”, der får dem. 25 % af alle unge får en sexsygdom på et tidspunkt.10 - 20% har det lige nu!!
Kondom beskytter effektivt med klamydia og HIV / AIDS m.fl. Kønssygdomme som herpes og kønsvorter kan sidde på steder hvor kondomet ikke dækker  - så vær opmærksom!!

De mest almindelige kønssygdomme blandt unge i Danmark er:

Klamydia
Som 10 % af unge har – og de fleste uden at vide det – for det er kun ca. 40 % der får symptomer, som svie ved vandladning, øget udflåd eller smerter i underlivet.
Du skal undersøges hos din læge hvis du har dyrket sex uden kondom. Hvis du er dreng kan det gøres med en urinprøve, piger skal have lavet en gynækologisk undersøgelse.
Hvis du har klamydia helbredes det effektivt med 2 piller.
Hvis du ikke bliver undersøgt og behandlet kan du risikere, at blive steril eller få kroniske underlivssmerter.

Kønsvorter eller condylomer
Små vorter, der sidder på kønsorganerne. Det er ikke de almindelige talgknopper, som især mange drenge har på kanten af penishovedet. Er du i tvivl – kontakt en læge – de skal hurtigst muligt væk, da de smitter meget og breder sig hos dig selv.

Herpes sår
Som er de samme sår som forkølelses sår. De smitter både fra læber til kønsorganer og omvendt. De smitter, når de er i udbrud, og mest i starten, hvor det er en blære, - samt når blæren brister og væsker. Få konstateret hos lægen om det er herpes. Man kan lindre med salve men ikke helbrede.

Hvad gør jeg?

Har du symptomer på en kønssygdom: mere eller ildelugtende udflåd, kløe, svie, ondt i underlivet eller er du i tvivl fordi du har dyrket sex uden kondom.
- SÅ KONTAKT DIN LÆGE (adresse og tlf.nr. står på dit sygesikringsbevis):
Hvis du er et andet sted i landet, end der hvor du bor, så skal den nærmeste læge undersøge dig. Det er GRATIS.
OG husk at fortælle evt. tidligere sexpartnere, at de kan være blevet smittet.

Link:
www.sexsygdomme.dk
Sex og samfunds hjemmeside om kønssygdomme.


 

 

Sund Sex Skolen - sundsex@sundsexskolen.dk - www.sundsexskolen.dk - Tlf. 6223 4070 Hverdage kl. 9 Ė 13