Sund Sex Skolen


Om Sund Sex Skolen

Undervisning for voksne

Tidsbestilling

Porno Sexlegetøj

Porno, film, blade, reklamer.....

Før i tiden var det noget som var svært at få fat i, - pornoblade skulle købes i en kiosk og gemmes væk. Nu er det næsten sværere at undgå at komme til at se porno i reklamer, på nettet og andre steder.
Mange unge ser eller har set porno, - man er nysgerrig, eksperimenterende eller nyder at se det, og lader sig inspirere.

© Billede: Amsterdam.info

Unge er gode til at bruge de forskellige verdener på hver sin måde.
Det man ser på James Bond film og i pornofilm fører man ikke automatisk over på den virkelige verden.
Porno er ikke lavet som seksualoplysning for at fortælle folk hvordan de skal dyrke sex. Det er lavet for at virke seksuelt ophidsende.
De bruger en masse snyd i pornoen - det ER film, og der er ingen følelser med i pornoen.

Nogle synes porno er klamt så LAD VÆRE med at se det, - det er jo ikke et ”must”. Din egen fantasi og det at være sammen med en kæreste er jo ofte meget bedre. Men hvis du nyder at se porno – så NYD det.
Hvis du bliver ked af, at din kæreste måske ser porno og du tror det er dig, der er noget i vejen med – så tal med ham/hende om hvordan du føler det. Mange ser porno ind imellem selv om de har en kæreste – ligesom de også onanerer, og de fleste siger, at det bare er noget de OGSÅ har lyst til – for kæresten er jo dejlig på en helt anden og bedre måde.

Fakta om porno:
- Sæden i Pornofilm er lavet af flormelis og vand
- I porno dyrker næsten alle analsex – i virkeligheden har kun 2-5 % lyst til det.
- Mænd i porno har en pik på 18 - 20 cm., i virkeligheden er gennemsnittet 13 - 14 cm.
- Der er flere drenge end piger, der ser porno.

Sund Sex Skolen - sundsex@sundsexskolen.dk - www.sundsexskolen.dk - Tlf. 6223 4070 Hverdage kl. 9 13